Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maleren Rioult. Han selv saavel som hans
Slægtninge overvurderede fra først af det Talent til at
tegne og male, som han lagde for Dagen. Det var
i Virkeligheden kun at betragte som det
underordnede Supplement til hans aldrig før sete,
epochegjørende maleriske Evne som Skribent.
Victor Hugo’s Optræden blev bestemmende for
hans Løbebane. Da denne satte Hernani’s Horn
for sin Mund, fulgte Gautier Kaldet og forlod
Malerkunsten for Litteraturen. Fra sit Atelierliv
beholdt han imidlertid ikke blot Malerens
Syns-maade; han bevarede i sin mundtlige "Ytringsform
og paa de Steder hvor han (som i Fortalen til
«Mlle Maupin») udtaler sig med samme Frihed
som mundtligt, den overgivne og med selvlavede
Kunstord spækkede Udtryksmaade, som trives og
blomstrer i alle franske Kunstner-Atelierer.
Han debuterede som lyrisk Digter. Fem
Maaneder efter Opførelsen af «Hernani» og
ulykkeligvis paa selve den Dag, da Julirevolutionen
brød løs, udgav han sine første «Poesier», der
selvfølgelig i hint Øieblik skylledes bort af
Tidsstrømmen, men som selv paa et roligere
Tidspunkt neppe vilde have vakt Opmærksomhed.
Som Lyriker er Gautier upopulær; han udmærker
sig ved en fast og udadlelig Form, men hans
Naturel er altfor meget anlagt paa det Udvortes
til at være virkelig lyrisk; han mangler
Inderlighed og Sjæl. Bedst er han i sine Ungdoms-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
