Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Th. Gautier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved Lyset af to store, med Guldpapir overklæbede
Theaterkandelabrer af Træ i en ung fattig Barons
forfaldne Fædrenekastel paa Ludvig d. lodes Tid.
Det er en Beskrivelse, som minder om det under
Navn af Esthers Bryllup berømte Rembrandtske
Maleri i Dresden. Man seer L}rset modellere
Ansigterne og Skyggerne krybe opad Væggene.
Der forekommer ikke et sentimentalt Ord deri.
men der er saa tin en Vemod i Stemningen, at
man forstaaer det Ord, Gautier sagde til Feydeau,
der traf ham skrivende derpaa: «Det er en nøj-
agtig Skildring af min Sjælstilstand».
Et andet Kapitel beskriver under Overskriften
«Snestykke» (Effet de neige) hvorledes
Skuespillernes Karre drager afsted ved Nattetid gjennem
den høie Sne, hvorledes den iblandt dem, der
pleier at spille Matamoren (den storpralende
Soldat) og som liar fulgt Karren tilfods, savnes af
de Andre, hvorledes de søge ham og f’orgjæves
raabe hans Navn af deres Lungers fulde Kraft ud
over den vide Snemark. Intet Svar. En af dem
bærer en Lygte, hvis røde Reflex bevæger sig
over Sneen -, vi see de lange formløse Skygger,
som følge Mændene over den hvide Grund. Truppens
sorte Hund ledsager dem hylende. Med Et tier
Hunden og man fornemmer den Dødsstilhed, som
opstaaer, naar den faldende Sne dæmper alle Lyd.
Endelig troer den af dem, som har skarpest Øine,
ved Foden af et Træ at see en fantastisk Figur,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
