Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Sainte-Beuve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bedste Aander opfattet som den naturlige General,
under hvis Øine «den unge Garde» helst vilde
udmærke sig. Men Mangelen paa Evne til
Sam-menfatten har paa den anden Side umuliggjort det
for Sainte-Beuve ikke blot at efterlade et enkelt
Hovedværk, men overhovedet at naae til de store
Linier og den store Stil. Hans Øie var anlagt
paa at see Enkeltheder, betegnende, betydende
Enkeltheder overalt, ikke Helheder. Han saa
disse Enkeltheder i stadig, skiftende Bevægelse,
den Bevægelse, som Livet er, og ved at
efter-gjøre alle disse Bevægelser i sin Aand og med sin
Pen gav han sine Billeder en hidtil useet Sandhed.
Men han formaaede ikke at beherske Detaillen
med tilstrækkelig Overlegenhed, manglede Sandsen
for og Evnen til at udlede de lavere liggende
Aarsager af de høiere og atter disse af en énkelt.
Han formaaede som Kritiker kun at skildre det
isolerede Individ og selv dette aldrig paa een Gang
samlet og sluttet, men snart seet fra en, snart
fra en anden Side, snart i en, snart i en anden
Alder, snart i et, snart i et ande^ Forhold til
Omverdenen. Ja end ikke den enkelte Artikel
formaaede han at concentrere; han gjemte sine
bedste Indfald i Bisætninger, sine mest oplysende
Tanker i Anmærkninger. Han smulede sit
Livsbrød ud i Krummer. Han nedlagde sit Guld,
som Bønderne i gamle Dage gjemte deres, i
mørke Kroge, i Sprækker under Gulvet og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
