Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Sainte-Beuve og den moderne Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derfor ligesaa omskiftelig som hans Æmne; han
blander uophørligt Biografien med Kritiken, pakker
saa mange nuancerende Betingelser og Parentheser
som muligt ned i sine Perioder, sammenruller
Sætninger, der mildne og dæmpe hinanden, anvender
med Forkjærlighed techniske Ord, der drage et langt
Slæb af Idee-Associationer og Erindringer efter sig,
og benytter gjerne ubestemte Vendinger, der antyde
meget mere end de sige. Thi bevæger han sig
end gjennem Biografiernes Mørke med en Dykkers
Sikkerhed, der gjennem Vandet seer den
underjordiske Vegetation, saa ynder han af mange
Grunde en vis Ubestemthed i sin Udtryksmaade om
det Sete; hvor han taler om endnu Levende, tør
han jo kun antydningsvis berøre deres Privatliv,
og de Døde have i Pegelen en Vagt af
Efterkommere eller Slægtninge om Sandheden i deres
Liv. Han nøies da gjerne med at vise, at han
aner eller kjender Mangt og Meget, hvorved han
ikke vil dvæle.
Med Aarene blev Sainte-Beuve mere dristig
og mere fysiologisk i sin Psychologi. Man høre
ham selv forsvare sin Methode. Han skriver i et
af sine sidste Leveaar (9. Mai 1863) til en Kri-
dans ce qui précéde ne eadre plus, qu’on le rejette, comme
en avan9ant il l’a rejeté lui-méme. — Certes on peut
tailler dans M. de Saint-Cyran un calviniste, mais c’est
k condition d’en retrancher mainte partie vitale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
