Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Sainte-Beuve og den moderne Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
berøre de Steder, hvor Harnisket er sammenføiet?
at pege paa Sømmen og Systingene, hvor
Overgangen er fra Sjælen til Talentet? At rose dette
sidste men ogsaa antyde Manglerne i det Sjælelige,
der spores i selve Talentet og i den Virkning,
dette i Længden frembringer? Vil Litteraturen
tabe i (Hånds derved? det er muligt; men
Aandsvidenskaben vil vinde.»
Det første Skridt er altsaa dette: Fast Grund
under Fødderne, ingen falsk Idealitet! Det næste
Skridt er, at Kritiken, fra at være opløsende og
udstykkende, hos Sainte-Beuve er bleven
sammenfattende, om end med den Begrændsning, som den
store Kritikers Naturel medførte. Hans Kritik
giver en Organisme, et Liv ligesom Poesien. Den
hugger ikke det givne Stof til Smaasten eller
Grus, den danner en Bygning deraf. Den tager
ikke Menneskesjælens Materiale fra hinanden, saa
vi kun lære den døde Maskine at kjende uden at
vide, hvorledes den tager sig ud, naar den er i
Gang. Nei den fører os ind til Maskinen, medens
den arbeider, saa vi see den Ild. der driver den
og høre den Larm, den gjør, paa samme Tid som
vi lære dens Sammensætning at kjende.
Saaledes er ved Sainte-Beuve’s Reform
Litteraturhistorien, som før var en Slags historisk
Bividenskab, bleven en Veiviser for den egentlige
Historie, den mest sjælfulde, mest levende Del af
Historien, fordi den i Litteraturerne besidder det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
