Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXI. Sainte-Beuve og den moderne Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
træde Skikkelserne frem. Den ene vil fremstille
og forklare et Menneskes Handlemaade, den anden
et skrevet Værk saaledes, at saavel Handlingen
som Værket sees som Producter, Mennesket med
virkelig eller tilsyneladende Nødvendighed
frembringer, naar visse indre Anlæg og ydre
Indskydelser forenes. Grundforskjellen er kun den, at
Digteren lader sine opdigtede Personer, der dog i
Reglen have Modeller i det virkelige Liv, tale og
handle i mulige Consequenser af det Gfivne, medens
Kritikeren er fuldstændig bunden af
Kjendsgjernin-gerne, og hans Fantasivirksomhed indskrænker sig
til Reconstruction af den Sjælstilstand, der
for-aarsagede eller betingede dem. Romanforfatteren
slutter fra den iagttagne Charakter til dennes
mulige Handlinger. Kritikeren slutter fra det
iagttagne Værk tilbage til den til Grund liggende
Charakter.
Kritiken i Betydning af Evne til ved
mangesidig Sympatin at overvinde sin Naturs oprindelige
Indskrænkethed har været en Hovedevne hos alle
dette Aarhundredes største Digtere. Emile de
Montégut har taget Kritiken i denne Mening, da
han engang kaldte den for den yngste Genius,
Cendrillon blandt Aanderne. «Kritiken», skrev han,
«er den tiende Muse. Det var den, som var Goethes
hemmelige Brud. Det var den, som gjorde Goethe
til tyve Digtere. Hvad er den tydske Litteraturs
Grundvold Andet end Kritiken? hvad ere de en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
