Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Dramet: Vitet, Dumas, de Vigny, Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
viser os» hellere tømmer Opiumsbægret end han
modtager en upoetisk Stilling, der vil indbringe
ham hundrede Pund om Aaret. Ogsaa i dette
Tilfælde fremkalder hvad der for 50 Aar siden
fra Scenen rørte alle Hjerter nu nærmest et Smil
og en Skuldertrækning.
Romantismen var i sin Kjærne for lyrisk til
at kunne afsætte dramatiske Værker af blivende
Værd.
Det viser sig maaske tydeligst, uaar man
kaster Blikket hen over dens største Lyrikers
Theater. Victor Hugos Dramer lade sig i flere
Henseender parallelisere med Oehlenschlägers
Tra-goedier. Saavel hos Victor Hugo som hos
Oehlen-schläger gives Skikkelserne kun i Omrids. De
mangle hos begge meget i at være hele, virkelige
Menneskecharakterer, men de bæres oppe af en
mægtig Lyrik og en begeistret Pathos. Ganske
vist staae hos Hugo Personerne det reelle Liv
noget nærmere, forsaavidt der nyligere i Frankrig
end i Danmark var udført Bedrifter som dem,
der fremstilles i disse Dramer: Hernani minder
om de Friskarehøvdinger, der i Vendée bøde
Statsordenen Trods, Gilbert, der melder sig til
Skafottet for at hævne sin Elskede, gjør intet Mere
end hvad mangt et af Guillotinens ædle Ofre
havde gjort, og naar Ruy Blas fra Lakai bliver
Statsminister, er Springet neppe større end
Rous-seau’s fra den samme lave Stilling til Stillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
