Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
toriske Ideer allerede i Løbet af Trediverne ind
fra alle Sider. Søger man tilbage til deres
Kilde, kan man ikke standse før ved
Saint-Simon. I Greven af Saint-Simon (f. 1760), den
eneste Ætling af den berømte Hertug af samme
Navn, der var Hoffets hemmelige Historieskriver
nnder Ludvig d. 14des Regjering, havde Frankrig,
der modtog Faustdigtet med saa liden Interesse,
i det nittende Aarhundrede frembragt en virkelig
Faust, en Faust i urolig Genialitet og
uimod-staaelig Drift til at lære Universet theoretisk og
praktisk at kjende. Han er mindre klar og
rationel end Helten i Goethe’s berømte Digt, men
hans Blik er videre, hans Formaal større og hans
Stræben af høiere Natur. Han debuterer i Livet
som Faust slutter. Hans Planer til
Gjennem-brydelse af Landtaugen ved Panama og til store
Kanalanlæg i Spanien erindre om den Virksomhed,
med hvilken Faust ender sit Liv. Han var
efter-haanden Officier, Verdensmand, Ingeniør,
Projektmager, Filosof, Lærd, Statsøkonom, tilsidst
Religionsstifter, en høitbegavet Polyhistor med nogle
Træk af et Universalgeni. Han brugte i sine
unge Aar en Formue op, da Titlerne som Pair af
Frankrig og Grande af Spanien tilligemed en Sum
af 500,000 Francs syntes ham sikrede ved Arv;
men hans Fader brouillerede sig med Hertugen af
Saint-Simon, han arvede Intetsomhelst, sank i den
dybeste Armod, maatte som Copist paa Assistens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
