Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Simon trods alle hans Sværmerier noget af den
store Digters Seerblik.
Han var forud for sin Tid; thi hans Ideeliv
er et af Symptomerne paa den store europæiske
Reaction mod det attende Aarhundrede, hvilket
han betragtede som et blot kritisk, blot opløsende
Tidsrum, medens han gav det nittende
Aarhundrede Navnet af en organisk, positivt
frembrin-gende Epoche. Han vendte sig lige ubetinget
mod dem, der indbildte sig at kunne iværksætte
Menneskehedens Lykke ved blot Omændring af
Statsformer, og mod dem, der som det kirkelige
Parti, forsvarede Fortiden for at kalde den
tilbage. Han var ikke Fortidens, men Fremtidens
Talsmand og der var for ham i Reactionens
Bestræbelser kun det Glimt af Sandhed, at
Menneskeheden ikke kunde civiliseres ved blotte
Forstandsbegreber, men at dertil udfordredes Religion,
rigtignok en Religiøsitet, der havde udskilt alt
det i Religionerne Givne og Udvortes. Da han
i sin Reformiver ikke var Fornægtelsens men
Bekræftelsens Talsmand, var for ham den negative
Frihed, der bestod i Frigjørelse for Hindringers
Tryk, lidet værd, hvis den ikke fuldstændiggjordes
med den sande Frihed, det vil sige med en stedse
større og rigere positiv Formaaen. De sidste
kritiske Aarhundreder vare gaaede med til at
nedbryde Middelalderens timokratiske og militære
Systemer, nu gjaldt det at opbygge det videnska-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
