Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
seer, den at kun den productive Klasse af
Borgerne er den i Sandhed nyttige: Før Revolutionen
stod Kampen mellem Adel og Borgerstand; i den
nye Tid, da en Del af Borgerstanden har indtaget
den tidligere Adels Plads og delt Forrettighederne
med den, er Spaltningen den mellem den
uproduc-tive og den productive Stand; Fremtiden tilhører
Vindskibeligheden, Arbeidet, Fredens Gjerning,
nyttig Bedrift. Men medens de samtidige franske
Nationaløkonomer kun vilde sikre den Enkelte
den friest mulige Udvikling af hans Evner,
fordrede Saint-Simon Statens Indskriden. Den
burde organisere Arbeidet og Produotionen; den
alene kunde sikre, at for Fremtiden ikke mere
det ene Menneske blev udnyttet af det andet,
men Naturen af Mennesket. Den burde endelig
med al Anerkjendelse af den naturlige Ulighed
mellem Menneskene gjøre Sit til at ophæve den
kunstige, derfor afskaffe ethvert Fødselsprivilegium,
afskaffe eller indskrænke Arveretten.
Vi træffe da hos Saint-Simon for det Første
paa den moderne Socialismes Grundtanke, paa
Mistilliden til den frie Concurrences Virkninger
og paa Fordringen om det productive Arbeides
Indsættelse i dets Ære og dets Ret, ud fra
hvilken han naaede til den berømte Formel, at
Enhver i Samfundet burde være stillet efter sine
Evner og lønnet i Forhold sin Gjerning (å cliacun
seion sa capacité!) — Dernæst dukker — som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
