Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sympathier og Nydannelserne i lians Overbevisning
allerede i hans «Jocelyn» (1836), saa blid og
from denne versiiicerede Roman end er. I
Fortalen omgaaer han Spørgsmaalet om sin Tro med
den Vending, at hvilken denne end er, har han
ikke glemt sin Ungdoms Ærefrygt for Kirken;
men det kunde ikke oversees, at selve Digtets
Handling var et Indlæg mod Geistlighedens ugifte
Stand, altsaa mod et af Kirkelærens Hovedpunkter,
og i Jocelyn’s Dagbogsoptegnelse fra 21de
September 1800 forekom da ogsaa dette meget
sigende Sted:
«Den menneskelige Karavane havde en Dag
leiret sig i en Skov, der begrændsedes af en Flod
med steile Bredder, og den kunde ikke naae videre
frem. Store Ege gav den Ly for Sol og Vind.
Teltene, som slyngede deres Reb om Træernes Grene,
dannede ligesom Landsbyer rundt om Stammerne,
og Menneskene, der laa spredte paa Grønsværet,
spiste deres Brød i Skyggen og samtalte i Fred.
Men pludselig — som grebne af et vanvittigt
Raseri — reiste disse Mænd sig, betagne af een
Tanke, og huggede deres Øxer ind i Træstammerne,
styrtede alle disse grønne Hvælvinger omkuld, i
hvilke Fuglene havde bygget Rede. Og Skovens Dyr
gik ud af deres Huler og saa, ligesom de flygtende
Fugle, med Rædsel derpaa og forstode Intet deraf
og forbandede denne Race, der saa ivrigt arbeidede
paa sin egen Skade og selv nedrev det Tag, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
