Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Den socialpolitiske Ideebevægelse og Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at frelse politiske Forbryderes Liv Krav paa
udelt Sympathi. Mere end eet Menneskeliv har
han reddet. For at nævne det mest kjendte
Exempel, saa frelste han ved sin Forbøn i lire
rorende Verslinier til Louis-Philippe Aarhundredets
ædleste Revolutionær Armand Barbés fra Skafottet.
En saadan Handling bøder paa megen
vidtsvæ-vende Pathos og nogen doctrinær Humanitet.
Det skjønneste og det eneste adæquate
Udtryk for Frankrigs største Lyrikers Ideeliv maa
man dog selvfølgelig søge i hans Lyrik. Alt hvad
han i sin første Periode har frembragt i det
dramatiske Fag, i sin anden (der falder udenfor vor
Ramme) i Romanfaget er for lidet betydende at
regne i Sammenligning med de udødelige Poesier
fra Trediverne og Fyrrerne, som lindes samlede i
de to Bind Digte, der føre Titlen «Les
Contem-plations». Her er da ogsaa hans Fremskridtstro,
hans politiske Overbevisning, hans sociale
For-haabninger, hans religiøse Følelsesliv iklædt den
Kunstform, der ene passer for dem. Denne
Kunstform lader sig ikke opløse eller omskrive, man
maa glæde sig over den i Originalen.
Med Sandhed kunde Hugo i denne
Digtsamling udbryde: Jeg har med Bøger, i Skuespil,
paa Prosa og i Vers talt de Smaas og de
Elendiges Sag; jeg har prædiket Mildhed mod alle
dem, som Menneskeheden fordømmer; jeg har
fordret Rettigheder for Kvinden og for Barnet; jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
