Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af den Udgave af Ronsard, som alle Skolens
Digtere paa Sainte-Beuves Foranledning skjænkede
Victor Hugo, og til hvis poetiske Udstyrelse de
alle gave Bidrag. Er han end nutildags helt
glemt, saa burde dog den Linie af ham frelses
fra Forglemmelse:
Pour que l’encens parfume il faut que l’encens brule.
Thi at Røgelsen maa gløde for at kunne dufte,
det er i en Sætning hele Romantismens Poetik.
— Man finder stakkels saint-simonistiske Poeter
som Poyat, Satirikere som Théophile Ferriére, der
skrev Spotterier over de unge Romantikeres
Ud-skeielser i Stil med Gautiers «Les Jeune-France»
og som i sin c Lord Chatterton* gav de Vigny1 s
Drama en parodierende Fortsættelse. — Man
møder endelig Navne som Ulric Guttinger’s, der
nu ene og alene huskes, fordi Musset i sine første
Poesier har tilegnet ham et ungdommeligt
beundrende Digt.
For imidlertid at give et nogenlunde levende
Indtryk af disse Skjæbnens Stedbørn vil jeg
opholde mig saa længe ved nogle Enkelte, som der
behøves til at tegne deres Fysignomi og
derigjen-nem fra en ny Side Tidens; thi Tidsalderens
Charakter afpræger sig tidt med mærkværdig
Tydelighed netop i dem, der paa Grund af
Extra-vagance eller Bizarritet ikke formaaede at trænge
igjennem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
