Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sider optagende Skildringer snart i Rembrandt’s,
snart i Callots, snart i Fløiels-Breughels, snart i
Gerard Do\v‘s, snart i Salvator Rosa’s Manér;
de bedste iblandt dem ere fuldendte som et Billed
af disse Mestre.
I 1828, i den romantiske Bevægelses første,
rent upolitiske Periode var han med at grunde et
litterært Organ i sin Fødeby. Bertrands Bidrag
til «Le Provincial» vakte de store Pariseres,
Chateaubriands, Nodiers, Victor Hugo’s
Opmærksomhed, og snart droges han saaledes til
Hovedstaden, at han bestandig laa paa Reise mellem
’Dijon og Paris. Han holdt sit Indtog kun 21
Aar gammel en Søndagaften hos Charles Nodier,
hvor han fik Lov at læse en Ballade høit. Her
gjorde han Bekjendtskab med dennes hele Kreds,
men tyede især til Sainte Beuve, der blev hans
Raadgiver; hos ham boede han under sine korte
Ophold i Paris, og ham gav han sine
Manu-scripter i Forvaring. Han var keitet som en
Provindsbo og exalteret som en Dilettant, men
man anede Poeten, naar man saa Ilden i de smaa,
sorte Øines sky og flakkende Blik.
Strax efter Julirevolutionen kastede Bertrand
sig ind i Politiken og sluttede sig til den
yderligst gaaende Opposition. Som ægte Søn af en af
Republikens og Keiserdømmets gamle Soldater gav
han den krigerske Enthousiasme, han hidtil var
brændt inde med, Luft i Polemik mod det her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
