Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er fransk Journaliststil fra 1832, visselig
ikke beskeden, men ikke forknyt. Bertrand hørte
til den Gruppe af unge Mænd, som hvis politiske
Høvding Godefroy Cavaignac kan betragtes og
som i Datidens Jargon fik Havnet s Les bousingots»
(Matroshattene), de samme, hvem George Sand i
«Horace» omtaler med Varme. Hos Bertrand var
den republikanske Djærvhed mærkværdigt blandet
med Romantismens yderste kunstneriske
Overforfinelse.
Louis Bertrand naaede aldrig frem til at
vinde Hæder. Han var begyndt for voldsomt,
havde ikke opsparet sin Kraft. Fattig og
over-anstrængt af Arbeid for at ernære sin Moder og
sin Søster døde han alt i 1841 paa et Hospital i
Paris. David d’Angers, den store romantiske
Billedhugger, der trofast havde siddet ved den
Syges Seng, lod fra sit Hjem hente et fint hvidt
Lagen at lægge Liget i, og han var den eneste
som fulgte Bertrand til Graven.*) David satte
ham et Mindesmærke; Sainte-Beuve og Victor
Pavie udgav hans «Gaspard de laNuit». I 1842
solgtes med Nød og Neppe tyve Exempiarer; men
i 1868 har den romantiske Bibliofil Charles
Asse-lineau foranstaltet en Luxus-Udgave.
s) Se David d’Angers sjælfulde Brev om Bertrands
Død i Charles Asselineau: Mélanges tirés d’une petite
bibliothéque romantique 181 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
