Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
røde Tørklæde om Hovedet, klædt i Læderkyradset
med de grønne Ærmer! Intet TJnder, lian var
jo i hele sit Følelsesliv en af Originalerne til
Rollen.
Borel’s Digtsamling « Rapsodies» er en saare
ung og umoden Bog; den indeholder mellem
værdifulde Digte barnagtige Protester og Forbandelser;
men den røber, at der ikke var noget stoltere
Hjerte end deus Forfatter i den hele romantiske
Gruppe. Der er noget af Fattigdommens
Fortvivlelse. noget af Kunstnerhjertets
Ensomhedsfølelse, brændende Kjærlighed til Frihed og
nagende Tørst efter Retfærdighed i disse Vers.*)
Man finder her det hele Følelsesliv i
Virkeligheden, der af Dumas blev sat i Scene i «Antony».
Allerede Udstyrelsen er betegnende. Paa
Titelkobberet sees Borel selv siddende ved sit Bord
med frygisk Hue paa Hovedet, Hals og Arme
blottede og med en bredbladet Dolk i Haanden,
som han i dybe Tanker betragter. Bogens
Fortale giver et levende Indtryk af Tonen i den
republikanske Fraction af den romantiske Ungdom
i 1832. Det hedder her:
*) Man læse denne Strofe af Digtet Désespoir:
Comme une louve ayant fait chasse vaine,
Grinqant les dents, s’en va par le chemin,
Je vais, hagard, tout chargé de ma peine
Seul avec moi, nulle main dans ma main;
Pas une voix qui me dise: A demain.
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
