Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. De Oversete og Glemte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Or, qu’est ce que le Vrai? Le Vrai, c’est le malheur;
Il souffle, et 1’lieur vaincu s’éteint, vaine apparence:
Ses pourvoyeurs constants, le désir, l’espérance
Sous leur flamme nous font murir pour la douleur.
Le Vrai c’est l’incertain; le Vrai, c’est l’ignorance
C’est le tåtonnement dans l’ombre et dans l’erreur;
C’est un concert de féte avec un fond d’horreur;
C’est le neutre, l’oubli, le froid, l’indifférence.
Han forsøgte sig en kort Tid som Kritiker,
men Tidspunktet var ugunstigt. Han gav sig til
at forherlige Hugo som Dramatiker netop da dennes
Popularitet i Fyrrerne var begyndt at dale. Hans
lidenskabeligt begeistrede Forsvar for «Les
burgraves» er skjønt ved Følelsens Friskhed. Hans
Angreb paa Hugo’s Kritikere i Anledning af
Pon-sards «Lucréce» var ikke uretfærdigt mod
Pon-sard og røbede en ædel Pietet. Men da han paany
vilde optræde som Hugos Talsmand, var
Redac-tionen af «Patrie» slaaet om, og lian fik sin
Artikel tilbage. Saa tog lian sin Afsked som
Feuil-letonist og skrev aldrig mere i noget Blad. Han
trak sig ind i sin indre Verden, tilmode som Don
Quichote efter Hjemkomsten eller som Moliéres
Misanthrop, da han tilsidst flyer ud i Ensomheden,
og skrev dog i sit sidste Digt, at han vel ikke
troede paa nogen Udødelighed, men at hvis hans
Helte engang seierrige skulde ride hen over den
stakkels Glemtes Grav, saa vilde han visselig føle
sit Hjerte banke i Takt med deres Hestes Galop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
