Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hjemmet og Privatlivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 58 —
pejiaiisk Sidekabinet saas de tre Gratiers store
Marmor-gruppe, og i Haven var der bygget et særligt lille
Lysthus for den berømte Antik: den skjønne Yngling, som
trækker en Torn ud af Foden. — Natur og Kunst i
Forening havde frembragt noget ualmindelig Skjønt af
den gamle Bondegaard, og, da der ikke voxede Græs
paa den Yej, som forte til det gjæstfrie Hus, vil
Mindet om dette længe bevares som en Gjenklang fra
svundne lykkelige Dage.
Der er vei ikke engang Nogen af dem, for hvem
disse her skildrede Forhold ere fremmede, som kan
antage, at den Mand, vi som Dreng saa løbe om i
Grønnegade — som senere var behjælpelig ved
Opvartningen paa Theatrets Punschesal — i 2 Aar
sad og renskrev Dispacher — var i en underordnet
Stilling paa et Fabrikskontor — og saa i en Række
af Aar tumlede sig omkring og kæmpede som Faa
for at naa en Stilling som Kjøbmand — at han
skulde have været Den, fra hvem hin fine,
kunstneriske Smag, eier bredte sig ud over hele Huset, var
udgaaet. Nej — det var det sandelig heller ikke, og
derfor laa det ogsaa nær at spejde efter Hustruen.
Ja, det var hendes Værk og hendes Aand, der hvilede
over Hjemmet — det Hjem, H. N. Clausen i sin
Mindetale over hende betegnede som «hendes Verden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
