Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Italienske Rejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 80 —
solutismens Dage, o. s. v. Fyren forstod vist ikke
Meget af den Tale, men blev i alt Fald imponeret, og
Puggaards Pas forlod ikke Brystlommen. Rigtignok
sagde den unge Svensker, som var med, og vist
tidligere liavde overværet lignende Scener med ham:
O O
«Det skulle roa mig, om gubben engang kunde blifva
arresterad, blott en lialf timma» — men det blev
Gubben aldrig.
Puggaard var ikke noget Sproggeni; men ifølge
hele sin Personlighed kunde han med smaa Stumper
klare sig langt bedre end Andre, som sad inde med
langt Mere. Engelsk talte han ret godt, og taalelig
Tysk; men med de romanske Sprog kunde han ikke.
Skjønt han havde levet saa længe i Italien, at en
Anden forlængst vikle have tait Sproget med Lethed,
havde han kun til tarveligt Behov. Man har en
Hi-storie om en Englænder, som paastod, at han kunde rejse
overalt paa to franske Ord: manger og changer, og, da
de rimede sig, vare de ikke saa vanskelige at beholde.
Naar han kom et eller andet Sted hen, sagde han biot
«manger», saa fik han Mad; og naar den var spist,
gav han Opvarteren et passende Montstykke med det
Ord «changer», saa fik han sin Mad betalt og Penge
tilbage. Puggaard kunde nu meget Mere end disse
to Verber i Infinitiv, men han kjendte kun Verbernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
