Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII
det, jeg her fortæller, en Roman. Thi ikke blot
gjennemløber den skjønne, aandsadlede Sanselighed sin Bane deri
fra sin første Udfoldelse til sin Blomstring og
Hen-visnen; Kløften imellem det æsthetiske og det
sædelige Livsideal aabner og uddyber sig samtidig i en
enkelt Persons og i et Folks Skjæbne. Bestandig
har denne Parallel imellem den Enkeltes og Folkets
Skjæbne, imellem det individuelle og det almene Liv
foresvævet mig som den episke Digtnings kunstneriske
Hemmelighed og øverste Princip. Dog ikke saaledes,
at den Enkeltes og det Almenes Skjæbnetraade blot
løbe ved Siden af hinanden, den ene ligesom en Episode
af den anden, men at begge saa vidt muligt spinde sig
ud af en og samme Aarsag, saa at de, ligesom en
levende Organisme, ere inderlig sammenslyngede og
indvævede i hinanden.
„Kun lidt efter lidt, for ikke at forstyrre det rene,
tiltalende Indtryk af Billedet, turde Konflikten antydes;
kun med sagte Skridt turde den skride fremad, og
saaledes synes Handlingen maaske stundom at løbe
ud i tynde Traade. Men hvad der i Samtaler og
Skildringer synes Digressioner, træder tilsidst Altsammen
uden Undtagelse ind i sit rette, fulde Lys og viser
sig i sin Nødvendighed, i sit Forhold til Helheden,
til Ideen.
„Men ikke til en Idé i Ordets abstrakte Forstand.
Lad dig ikke, ærede Læser, forlede til den Tanke, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
