Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved med hellere at lære af skjønne Kvinder end
af sin Kunsts Mestere."
„Hvad her staar for edeis Øjne," bruste
Alka-nienes op ved disse Fidias’s spottende Ord, „er
mine Hænders Værk; den Dadel, som rammer
det, tager jeg paa mig, og den Ros, som man
yder det, behøver jeg ikke at dele med Nogen!"
..Ej!" raabte Agorakritos mørk, „med
Milesier-inden maa du dog vel dele den! Hun sneg sig
hemmelig til dig!" —
Et brændende Purpur skjød sig op i
Alkame-nes’s Kinder. „Og du?" udraabte han, „hvem sneg
sig til dig? Tror du, vi ikke mærkede det? Det
var Fidias selv, Mesteren, der om Natten listede
sig ind i dit Værksted for at lægge den sidste
fuldendende Haand paa sin Yndlings Værk."
Nu var det Fidias, hvis Ansigt bedækkedes af
en mørk Rødme; han kastede et vredt Blik paa
den forvovne Discipel og vilde lige til at svare ham.
Men Perikles traadte imellem dem og sagde
beroligende: ..Ingen Trætte, 1 to Fortræffelige! Lad
det være som I siger: til Alkamenes har
Milesier-inUen, til Agorakritos Fidias sneget sig Lad Enhver
lære, hvor og hvorledes han mægter det, og Ingen
misunde en Anden det Skjønne, der bliver ham til
Del ved Musernes, Kariternes eller hvilken som
helst anden Gudindes Gunst."
..Jeg har aldrig forsmaaet at lære af Fidias,""
sagde Alkamenes, der var den af de Tre, som
først havde faaet sin muntre Ro tilbage, „men det
er den forstandige Kunstners Opgave ogsaa at
aflure den levende Virkelighed dens Skjønhed. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
