Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
som liist og her tittede frem imellem Havens
Buskads, sov hans Fædre.
I dette Øjeblik sad han, ombølget af
Morgenens Luftninger, i en Rosenløvhytte og havde foran
sig paa Knæene smaa Voxtavler liggende, paa hvis
Flader han nu og da indridsede nogle Vers med
en spids Griffel men oftere med Griffelens stumpe
Ende paa Ny glattede Voxet og tilintetgjorde
det Skrevne, naar Musens første Indskydelse ikke
fuldt tilfredsstillede ham.
Tilfældigvis kastede han et Blik over imod
Dalvejen og saa en statelig Mand med lette
smidige Skridt komme ned igjennem Dalen.
..Hvem er den Morgenmand," tænkte han ved
sig. selv, „der bevinget som Hermes, Gudernes
Sendebud, saaledes skrider afsted?"
Snart var Vandringsmanden kommet nærmere,
og Digteren gjenkjendte den kjæreste af alle sine
Venner. Glad overrasket gik han ham i Møde ved
Havens Indgang.
Perikles rystede hans Haand. ..Jeg har fulgt
din Indbydelse", sagde han, „og er for i Dag din
Gjæst, efter at være flygtet fra Stadens Larm og
alle Statssager. Ogsaa Citharspilleren fra Milet
— du mindes ham uden Tvivl — vil komme og,
hvis du tillader det, tilbringe Dagen sammen med
os. Jeg har Meget at tale med liam om og
kjender intet Sted, hvor jeg kunde gjøre det
uforstyrret."
..Den skjønne Citharspiller fra Milet kommer!"
udbrød Sofokles glad. „Jeg tænkte nok, at det
maatte være noget særlig Begejstrende, der førte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
