Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
•rDu kunde ikke skjænke os nogen skjønnere
Gjæstegave!" svarede Perikles.
..Tilgiv da," tog Sofokles atter til Orde, ..at
jeg iøvrigt ikke byder eder noget af det, hvormed
man ellers plejer at krydre et Maaltid. Jeg har
ingen Danserinde og ingen Fløjtespillerske, thi i
Dag er, som det synes mig, mine Gjæster sig selv
nok, og desuden, hvem vikle vel lade sig høre paa
Cithar for den skjønne ,,Citharspiller fra Milet"
og vove at indlade sig i Væddestrid med en
saadan Kunstfælle?"
..Først og fremmest du selv!" udraabte Perikles.
..Du er os endog en saadan Yæddekamp skyldig,
thi du lovede os paa Akropolis noget Lignende.
Hent blot din Strengeleg, o Sofokles, og bring
ogsaa en til Aspasia, og begynd saa paa sikeliske
Hyrders Vis med Spil og Sang at bejle til min
upartiske Dom — thi at I lader mig gjælde som
Kampdommer følger vel af sig selv, da I foruden
mig ellers ingen Tilhører liar."
„Den Fornøjelse at høre Aspasias Sang og
Spil’-, svarede Sofokles, „vil selv med et Nederlag
for mig ikke være kjøbt for dyrt."
Han fjernede sig, bragte noget efter to smukke
Citharer og bad Aspasia udvælge sig en af dem.
Prøvende lod den Skjønne Fingrene løbe hen
over Strengene, og som Gnister fra Essen fløj en
Hagel af rislende Toner ud fra den besjælede
Strengeleg.
Og nu begyndte Digteren og den skjønne
Milesierinde, opflammede af Øvinens søde Ild, til
Strengenes Klang at synge Smaasange af Anakreon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
