Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
De vare salig glacle som de olympiske Guder.
Da Perikles med Aspasia i den sene
Afskeds-time vandrede gjennem Haven, duftede Roserne
berusende, og Ildnellikens skarlagenrøde,
hemmelighedsfuldt flammende Blomst funklede i Mørket.
Aldrig havde Nattergalene ved Kefissos’s Bred
slaaet højere end i denne Nat.
„Véd du. hvad de synger?" sagde Perikles til
den smilende Aspasia, der gik ved hans Side. ..De
synger alle Sofokles’s Korsang til Eros: de synger
alle:
Eros, Alsejrer i Kamp!
Eros, al Vældes Betvinger!
I Nattens Blund du hviler paa Møens
mildtblussende Kind!
De synger alle:
Du svæver hen over Havet vidt,
ind i Hyrdernes Hytter.
Selv udødelig Gud
undflyr dig ikke,
og Mennesket ej, det Døgnets Barn.
De synger alle:
Nu sejrer, mens Øjet gløder,
efter livsalige Brud
den brændende Længsel,
som troner med i højeste Loves Raad!"*)
*) X. V. Dorphs Oversættelse.
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
