Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
opfyldte og længst bortliggende Hal. var han igjen
kommet tilbage til den Yndlingsgjenstand, som han
aldrig forsømte at bringe paa Bane. saa ofte lian
kunde faa fat i den skjønne Milesierinde. Men
hvor meget han endogsaa nu igjen bestræbte sig
for at faa den længe ønskede Forklaring af
Kjærlighedens Begreb og Væsen, saa faldt ulykkeligvis
Aspasias Svar altid saaledes ud, at Sokrates
bestandig fandt sig nødt til at indvende:
„Men hvad du der beskriver. Aspasja. det er
jo ikke Kjærlighed til en Anden — det er jo
Altsammen kun Kjærlighed til sig selv."
Han vilde nemlig vide. hvad det egenlig betød,
naar man f’or Exempel sagde: Perikles elsker Aspasia,
eller Aspasia elsker Perikles. Men hvilke skjønne
Vendinger end Milesierinden formaaede at give
Sagen, saa drejede og vendte Sokrates den
bestandig endnu snildere og fik af Aspasias Ord, hun
kunde saa sige hvad hun vilde, bestandig kun den
Forklaring ud, at den. der syntes at elske en anden
Person, dog i Grunden kun elskede og søgte sig
selv og sin personlige Tilfredsstillelse. Han vilde
kun vide af en Kjærlighed at sige, der virkelig
var Kjærlighed til en Anden og ikke alene til sig
selv. Og sær som han var. lod han. som om han
i Aspasias Forklaringer ikke kunde finde selv det
ringeste Spor til en saadan Kjærlighed. Han fandt
bestandig kun en Egoisme deri — en dobbelt
Egoisme.
Sandhedssøgeren og den Skjønne havde
allerede en rum Stund forhandlet om denne Gjenstand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
