Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
at holde tilbage. Han vilde ikke høre niere om
den elendige Palæstra og brændte efter at maale
sig med sine Jevnaldrende paa Ærens offenlige
Mark i Lykeion.
Anaxagoras og hans Ledsagere modtog ikke
uden levende Deltagelse denne Efterretning og
sluttede sig til Perikles, for at være Vidner til den
lille Alkibiades’s Væddekampe, thi saa ung han
var, begyndte Athenienserne dog allerede at tale
om ham.
Ogsaa Aspasia rejste sig med Sokrates ligesom
for at følge de Øvrige, men opfordrede dog
hemmelig Sandhedssøgeren til at føre hende ud af Lykeion.
Saasnart imidlertid den grublende unge
Stenhugger fra Fidias’s Værksted havde ført den
forklædte Skjønne ud af Trængselen, gik han som i
Drømme ved hendes Side og, uden at vide eller
ville det, førte han hende, i Stedet for ud af
Brydeskolen, ind i en anden afsides liggende, nu
fuldstændig mennesketom Hal, langt fjernet fra
Skuepladsen, hvor Ynglingerne og Drengene øvede sig.
Hans Indre var aldeles opfyldt af tavs Grublen
over det, som Anaxagoras havde ytret om
Kjærlighedens Lidenskab. Den Vises Ord vare trængte
dybt ind i hans Sjæl.
Aspasia spurgte ham tilsidst om Grunden til
hans grublende Tavshed.
Længe svarede lian ikke, men derpaa, som
vaagnende op af en dyb Drøm. begyndte han,
efter at have indbudt sin Ledsagerinde til at tage
Plads ved hans Side paa en Marmorbænk i den
øde og tomme Hal. paa følgende Maade:
Aspasia. I. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
