Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•229
han helt hjemfalde til de mørke Magter. Mere
og mere maatte hans Væsen opklare sig til mild
Livsglæde, om end kun til den Vises Livsglæde,
der tømmer Giftbægeret med Sindsligevægt, naar
hans Time er kommet, —
Men endnu gjærede Ungdommen i ham og
en hemmelig, ham selv næsten ubevidst
ungdommelig Li denskal). Endnu var han hverken
Manden eller Oldingen, om hvem de Gamles Bøger
fortælle — endnu var han Stenhuggeren fra Fidias’s
Værksted.
Han elskede hemmelig den skjønne og vise
Aspasia.
Han elskede hende, og han vidste, at han
havde en stump Barbarnæse og en Silens Ansigt,
og at hun aldrig kunde elske ham.
Han vidste det, men han var endnu ung. og
han kjendte selv kun halvt Magten af den Ild, der
hemmelig flammede i hans Bryst.
..Jeg véd det, Aspasia," sagde han; ..jeg
forekommer dig som en Orm. der kryber omkring paa
det helleniske Livs Blomst, for hemmelig at gnave
den itu og besudle den med skeptisk Tankeslim. og
du havde Lyst til at knipse mig ned derfra med
Spidserne af dine rosenrøde Fingre. Men. Aspasia,
jeg vilde jo meget hellere være skjøn end vis. Sig
mig blot, hvorledes jeg skal bære mig ad for at
være skjøn?"
„Vær altid mild og glad," svarede Aspasia,
»og beflit dig paa at ofre til Kariterne.
Lys over mig med dine Øjnes Straaler!"’
raabte den ellers saa rolige Sandhedssøger, over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
