Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
vældet af sit Hjertes Bevægelse. -Da vil jeg altid
være mild og glad!"
Han udtalte disse Ord i lidenskabelig
Ophidselse og nærmede under dem sit Ansigt saa tæt
til Aspasias. som om han vilde opfange de nævnte
lysende Straaler fra hendes Øjne.
Men derved kom Sandhedsvennens Silenansigt
saa nær til Milesierindens yndige Aasyn, at hans
tykke Læbe næsten berørte den Skjønnes fine
Rosenmund.
•• Kariterne! Bring Kariterne dit Offer!" raabte
Aspasia, sprang op og ilede bort.
I samme Øjeblik kom en nøgen Dreng i
aande-løs Flugt løbende ned gjennem Hallen, styrtede sig.
da han opdagede Sokrates, ind paa denne, rev hans
Kappe til sig og skjulte sit nøgne Legeme deri.
Sandhedssøgeren vidste ikke, om han skulde
rette sine Blikke paa den bortilende Aspasia eller
paa den skjælvende Dreng. Han saå ud som en
Mand, hvem en Due flyver ud af Haanden paa. og
ved hvis Bryst i samme Øjeblik en Svale søger
Tilflugt.
Drengen, der havde svøbt sig ind i Kappen,
klyngede sig til hans Knæ og bad ham bønlig, endnu
bestandig stønnende af Angst, om Skjul og
Be-skvttelse.
Hvis Søn er du, og hvad er Grunden til din
ængstelige Flugt?" spurgte Sokrates Drengen.
• Jeg er Klinias’s Søn, Perikles’s Myndling
jeg hedder Alkibiades!"
Saaledes svarede Drengen. Men paa følgende
Maade var det gaaet til, at Klinias’s Søn blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
