Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
drive dig nok saa meget frem til det Henrivende,
det Nydelige og Yppige, og selv om du igjen saa
vidt som muligt vilde opflamme dine Disciple i
saa Henseende, saa tror jeg dog, at I endnu i
lang Tid ikke vilde overskride den rette Grænse.
Thi saa langt synes mig dine Venner endnu Ijernede
fra Alt hvad der er nydeligt og blødagtigt, at selv
om de gik løs derpaa med alle deres Kræfter,
vilde de dog vanskelig naa det. Jeg siger ikke. I
er langsomme, men Vejen er lang."
„Naar jeg ser paa Fidias’s Billeder," bøjede
nu Perikles af, som om han frygtede for at Fidias
kunde blive saaret, „eller jeg hører Homers Sange,
saa tinder jeg, at de er ophøjede i deres Ynde og
yndefulde i deres Ophøjethed. Enhver véd, at de
er ophøjede, og Ingen nægter, at de er yndefulde,
og vi kalder dem maaske netop skjønne, fordi de
er begge Dele paa samme Tid."
„Deri giver jeg dig Ret!" sagde Stenhuggeren
Sokrates, idet han saå op fra det Arbejde, han
hidtil havde været sysselsat med, nemlig efter de
afsatte Streger grovt at tilhugge en Marmorblok.
..I lang Tid har jeg grublet ved mig selv over.
hvad egenlig Skjønhed er: nu er Perikles’s Ord
faldne som en Straale i min Sjæl. — Som en med
Ophøjethed blandet Ynde. som en yndefuld
Ophøjethed og en ophøjet Ynde maa altsaa det
Skjønne betegnes. Og naar Aspasia og Perikles
paa Ny med hinanden drøfter den rette Grænse
for Kunstens videre Udvikling, saa véd de nu. at
det Skjønne, for vedblivende at være det Skjønne,
aldrig maa være blot henrivende, og aldrig blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
