Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
Alkamenes var tilfreds og glædede sig en
Maaned ved paa den rige Korinthers Bekostning at
besidde den lovpriste Skjønhed.
Da den betingede Maaned var udløbet, og den
skjønne Theodotas Forpligtelser vare opfyldte, følte
hun ringe Lyst til at vende tilbage til Korinth;
hun havde faaet Athen kjær og besluttede sig til
at blive.
Alkamenes vedblev at staa i venskabelig
Forbindelse med hende og priste hende f’or Alle, der
vilde høre paa ham, som den skjønneste Kvinde i
Hellas.
Han forsømte aldrig at tilføje, at hun var
endnu skjønnere end den meget omtalte
Milesier-inde Aspasia. der mere ved Snuhed end ved
Skjønhed havde fanget Perikles.
Da nu Alkamenes med saa varme Ord priste
Theodota for Sokrates, forstod Aspasia strax den
paa hende fortørnede Ynglings Tanke og Hensigt.
Hun mærkede, at han vilde ærgre hende hemmelig
ved den Ros, som han i hendes og Perikles’s
Nærværelse ydede en anden Skjønhed. Mod den
kvindelige Aands Bevægelighed og Hurtighed havde hun
i samme Øjeblik ordnet sine Tanker og fattet sine
Beslutninger.
Lynsnart var det faret igjennem hendes Sjæl,
hvilket Indtryk de til Theodotas Pris udtalte Ord
mulig kunde have gjort paa den modtagelige
Perikles. Hun sagde til sig selv, at Perikles kunde
faa det Indfald at se den skjønne Korintherinde
og tilfredsstille denne Lyst uden at være ledsaget
af hende. At Perikles uden hende skulde træffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
