Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Hus og Vejen derhen, hvorpaa de hjertelig takkede
mig og øjeblikkelig slog ind paa den Vej, jeg
havde vist dem. Det var allerede i
Aftenskumringen. De sneg sig til Milesierindens Bolig.
Forstaar I det nu? Gesandterne, siger jeg jer,
har hemmelig forhandlet med Milesierinden; hun
har saa klappet Perikles om Hagen og ophidset
ham imod Samierne."
„Der hører I!-’ raabte En i Kredsen.
„Spor-gilos véd virkelig, hvad Hera har snakket med
Zevs om. Men sé dér — dér er Perikles med
sin Fælle Sofokles — han sætter ham uden Tvivl
ind i hans nye Embede." —
Man saa virkelig de tvende Mænd vandre
afsides paa et temmelig mennesketomt Sted imellem
Søjlerne. De vare fordybede i en fortrolig Samtale.
,.I Sandhed!" sagde Sofokles, „du overrasker
Athenienserne; man havde i dette Øjeblik snarere
troet Perikles opsat paa alt Andet. Saå det ikke
ud, som om han fuldstændig var gaaet op i
Fredens Gjerninger, i Trang til indre Lykke og i —
Kjærlighed til den skjønne Aspasia?"
„Min Ven!" sagde Perikles smilende, „er det
virkelig til at undre sig over, at de Lavrbær, som
hans med Murske, Mejsel og Griffel arbejdende
Venner daglig vinder, ikke tillader Strategen at
sove? I lang Tid allerede, jeg tilstaar det gjerne,
har jeg i mit Indre følt mig forlegen og urolig.
Jeg forekom mig selv som en Dagdriver imellem
alle disse rastløst Virksomme, og næsten
beskæmmende syntes mig undertiden de bløde Rosenlænker,
der bandt mig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
