Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Aspasia besvarede Perikles’s Efterretninger
som følger:
„Mange og vigtige Ting, o dyrebare Perikles,
har dine to sidste Breve bragt mig, mange Ting,
hvorved jeg kunde juble højt af Glæde, og atter
andre, der maatte gribe min Sjæl med en, om end
kun forbigaaende Angst. Men hvorfor skal jeg vel
i altfor høj Grad beklage Omvexlingen af de ydre
Begivenheder og Tilfælde, naar netop i denne
Omvexling Uforanderligheden af dit eget trofaste
Billede kun træder mig saa meget des skjønnere i
Møde? Du har, saaledes som jeg ønskede det,
uforsætlig skildret dig selv. Hvor fattige er dog
ikke Ord, og hvor langt bedre vilde ikke et
brændende Kys, som jeg trykkede paa din Pande, sige
dig, hvad jeg føler! Min Dag gaar med at tænke
paa dig og med at synge Sapfos Sange til min
Cithars Toner.
„Fidias og hans Venner er utrættelige.
Fordybede i deres Opgave og ligesom grebne af en
dæmonisk Magt, hører de kun med et halvt Øre
paa det, som udenfor deres Virksomhed forøvrigt
sker i Verden. Tilgiv dem, thi de arbejder jo dog
ogsaa for dig og for dit Navns Hæder til evige
Tider! —
„Om den lille Alkibiades hører ogsaa jeg Meget,
thi han begynder at tiltrække sig Atheniensernes
Opmærksomhed. Der er Mange, som flokkes
omkring ham i Palæstraen eller hvor han ellers
viser sig. Men han holder sig kun til Sokrates,
maaske fordi denne ikke smigrer ham. Da han
for kort Tid siden, ledsaget af Pædagogen, gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
