Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
end han vilde have fundet hos Korintherinden med
de ildfulde Øjne.
Thi det Øjeblik, hvori et elskende Par for
første Gang mødes i grænseløs Fryd, er ikke
Kjærlighedens sødeste Øjeblik, men det, hvori det efter
lang Skilsmisse, efter lange Savn paa Ny gjenses.
Det første Mødes Glæde ligner det grønne Træs
Flamme, der baade har Røg og heftig Knitren i
Følge, men ved Gjensynet slaar Glædens Lue høj,
klar og ren i Vejret.
Da den følgende Morgen Perikles og Aspasia
Haand i Haand traadte ud af Artemidoros’s
Havehus i den dugsprængte Lund. da lignede de selv
to herlige Menneskeblomster i Ungdommens friske
Morgendugs Glans. Og saa lidet som Fuglenes
Struber havde udtømt deres søde Sange, eller de
svulmende Rosenkalke deres ødselt udstrømmende
Duft, lige saa lidet havde Kjærligheden udtømt sig
i disse Tvendes Hjerter.
De besteg en af de smaa Højder, hvorfra man
havde fri Udsigt over Staden, Kysten og Havet, over
Mæanders med Palmer, Rosenlavrbær og
Kyskheds-træer kransede Bredder, ud til det blaanende Latmos
i det Fjerne og Søen Biblis, op af hvis Siv
Vandfugle med brogede Fjer flagrede. Men Perikles
lod sine Blikke svæve hen over Stadens Tinder,
lod dem et Øjeblik hvile paa de stolte
atheniensiske Trierer, der laa i Havnen, og derpaa glide
længere ud over Havet, hvor Samos laa hyllet i
Taage, Øen. foran hvilken han havde ofret et Aar
af sit Liv i mandigt Arbejde for Fædrelandet.
Derpaa lod han sine Blikke vende tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
