Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Husets Afsondrethed var dem ikke nok: ømme
Duer lig flagrede de op paa Taget til Skjulestedet
under den blaa Himmel, og kun hvad der havde
Vinger mægtede at følge dem derop: Duerne,
Paa-fuglene og de kvidrende Sangfugle. Her hvilede
de imellem Blomster, her foredrog Aspasia for
Vennen Poeternes Sange, der i hendes Mund lik
en vidunderlig Ynde, her kaldte hun et sølvklart
Tonevæld frem af Strengelegen, medens hendes
dybe. indsmigrende Stemme med Trolddomsmagt
grel) Tilhørerens Sind. her fortalte hun ham
henrivende, milesiske Æventyr, her snakkede de
sammen, snart taabelig som Børn, snart vist som
graaskjæggede Oldinge. Her kunde de spænde
Solsejlet ud over sig og i Purpurdæmringens
olympiske Rosenlys føie sig som Guder. Eller de
kunde lade Dagstjernens fulde Glans strømme ind
fraoven og overgyde Aasyn og Lemmer med et
blændende hvidt Lys, hvori Gjenskinnet fra de
grønne Buske trolddomsagtig kastede sine Straaler.
Aspasia klædte sig efter milesisk Skik snart i
purpurrød, snart i havblaa, snart i ildfarvet. snart
i krokosgul Dragt. Det var hende en Glæde at vise
sig for Vennen i vexlende Skikkelser. Hun laante
Dragt, Holdning, Udtryk og Væsen snart fra denne,
snart f’ra hin Gudinde eller Heltinde, og paa
Pe-rikles’s Ønske udførte hun for ham mimiske Danse,
som svarede til de vexlende Skikkelser, og som i
kunstnerisk Ynde overgik Alt. hvad han i saa
Henseende havde beundret hos den skjønne Theodota.
Men naar hans uforlignelige Veninde saaledes
omskabte sig, kunde Perikles ikke undgaa at tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
