Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
paa det Vers, som Havoldingen Protevs havde givet
ham med paa Vejen, da han, uden at vide det,
gik til Mødet med Aspasia. Verset, der lovede ham
den skjønneste Lykke, havde endt med følgende
Opfordring:
Hold den da fast, o Helt, med din tapre Haand, som
du mig holdt;
kun naar du holder den saa, ffygter den aldrig fra dig!
..Jeg maa holde dig fast," sagde Perikles
spøgende til Aspasia, „ligesom den spaadomskyndige
Protevs med de vexlende Skikkelser, at ikke ogsaa
du undslipper mig i en af dine Forvandlinger."
..Hvorledes vil du bære dig ad med at holde
mig fast?" spurgte Milesierinden.
..Det haaber jeg at erfare af dig selv,"
svarede Perikles.
..Maaske efter atheniensisk Skik i et strengt
tilgitret Bur?" spurgte Aspasia.
..Hvilket Bur mener du?" sagde Perikles.
„Det Bur," svarede Aspasia, „som I Mænd
plejer at kalde Kvindeværelset i jert Hus."
..I disse Bure", sagde Perikles efter en lille
Pavse, ..kan maaske kun Telesipper men ikke
Aspa-siaer holdes fast."
Milesierinden svarede kun meel et Smil.
Det var hende nok at have udkastet dette Ord,
for at lade det slaa Rod og voxe i Perikles’s Sjæl.
— Det hændte en Dag, at Perikles og
Arte-midoros i Aspasias Fraværelse talede sammen om
hende.
„Gamle Sagn og Historier", sagde Artemidoros.
„fortæller noksom om Helte, der for en længere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
