Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Trettende Kapitel.
Diopeithes og Hipparete.
Aspasia var forklædt ombord paa det Skib,
som førte den atheniensiske Strateg fra Milet
tilbage til hans Flaade udenfor Samos. Da
Trie-ren roede ud af Havnen mod clen aabne, i
Morgensolen lysende Sø, stod Milesierinden ved
sin Vens Side og sendte Blikket tilbage mod den
blomstrende ioniske Kyst. Flokke af Traner og
langhalsede Svaner fløj over Engen og dalede
med brusende Vingeslag ned paa Bredden. Men
Aspasias Blikke hang ved hendes Fødestads
svindende Tinder. Hendes Sind var gjennemtrængt
af den stolte Følelse, at hun her paa dette Sted,
hvor hun først havde skuet Lyset, havde fejret sit
Livs skjønneste Triumf og fastere end nogensinde,
ja uopløselig slynget Kjærlighedens Tryllelænker
omkring den navnkundigste helleniske Mand i hendes
Tid. Ogsaa Perikles saa med straalende Øjne
tilbage mod Ioniens svindende Kyst; han tænkte paa
de skjønne henrundne Dage, og paa hvorledes hans
uforlignelige Veninde, som en kvindelig Antæos,
havde hentet sig nye Kræfter til sejrrig
Kjærligheds-daad af Berøringen med sin Hjemstavns Jord.
..Jeg kunde næsten", sagde han, „fristes til at
sørge over, at de milesiske Glædesdage er til Ende;
men hvorfor skulde ikke den Tanke trøste mig, at
jeg dog fører dig selv som det skjønneste Bytte
hort med mig!"
„Overalt", svarede Aspasia, „vil Lykken og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
