Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
til et velbygget atheniensisk treradaaret Skib. Men
lian har under dette Søtog som Strateg digtet en
prægtig Pæan til Asklepios, som bliver sunget paa
den hele Flaade, og som. hvad alle Styrmænd og
Rorknægte kan bevidne, under Stormene paa Havet
allerede har ydet os fortræffelige Tjenester. Og
ligesom hans Pæan beroliger de oprørte Bølger
og stemmer Havets hjælpende Guder gunstige,
saaledes kan hans hele Væsen sammenlignes med en
mild Olie, der glatter alle Ujevnheder og dæmper
alt Vildt og Voldsomt. Folkene paa hans Skib
gjør det Rigtige, selv om han giver et fejl Tegn,
og de holder ham vel for en i Sø væsen et uerfaren
men af Guderne elsket Mand. Naar der kommer
Noget fra min Mund, som Folkene anser for vist,
saa tror de, at jeg har det fra Klazonienieren
Anaxagoras; men naar Sofokles aabner Munden,
saa er de Alle overbeviste om, at Guderne selv
har indgivet ham det i Drømme. Saaledes, I
Mænd fra Kios, er min Medstrateg Sofokles. Jeg
tror at liave rost ham og vilde takke Guderne,
hvis den Ros, som han har udgydt over mig, var
saa vel fortjent som den, jeg med disse Ord har
tildelt ham."
Saaledes roste de tvende atheniensiske
Skibs-befalingsmænd hinanden, opildnede af Bakkos’s
Gaver og skjulende deres hjertelige Følelser under
den muntre Spøgs Maske. Deres Ord fandt
Gjenklang i den Kreds af gladstenite, aandfulde Mænd,
der omgav dem under de hængende Ranker paa
Ions skjønne Havterrasse.
„Maa man ikke næsten rødme," sagde Ion,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
