Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
naaderige Jord har ikke blot hin taalmodige Olding
saavel som den af Furierne piskede Orestes fundet
Forbandelserne, som hvilede paa dem, hævede, men
I kjender jo Alle Jordsvælget i Nærheden af den
olympiske Zevs’s ufuldendte Tempel, og vi vil gjerne
tro, hvad Sagnet fortæller, at i dette Svælg har den
devkalioniske Storflods Vande sænket sig."
Under disse og lignende Samtaler havde Solen
efterhaanden nærmet sig imod sin Nedgang. Med
flammende Purpur farvede den Havets Bølger vide
om og fyldte med sine sidste gyldne Straaler det
Indre af Vinløvs-Terrassen. Ions Gjæster indsugede
med Velbehag den milde, forfriskende Aftenluft,
som strøg ind fra Havet. Ion lod Bægerne fylde
paa Ny, og Vædsken i Sølvpokalerne funklede, som
om den dalende Sols Purpurglød ogsaa spejlede
sig i den.
Perikles lod sig ikke sit Bæger række af nogen
Anden end af den af ham selv medbragte Slave.
Denne røgtede sin Mundskjænkspost med en Ynde,
der lige saa lidt undgik Ions, Krysillas og de
øvrige tilstedeværende Kieres Opmærksomhed som
Ynglingens skjønne Ansigtstræk. Men den unge
Slave syntes at anse det for sin Pligt ogsaa at
sørge for Sofokles’s Bæger, hvilket Digteren
smilende og med øjensynlig Tilfredshed fandt sig i.
„Din medbragte Mundskjænk, o Perikles," sagde
han, ,.har kun én Fejl."
..Og det er?" spurgte Perikles.
„At han skynder sig saa meget med at række
En Bægeret," svarede Digteren. „Det vilde være
bedre, om han gav sig en Smule mere Tid, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
