Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
da du i Alles Paahør udførlig skildrede mig som en
meget slet Strateg og Taktiker. Du kan imidlertid
berolige dig; jeg har faaet den Oprejsning, jeg
attraaede, og lover dig at lade det blive ved dette
lille Bevis paa min Dygtighed."
Med disse Ord rakte Sofokles Vennen sin
Haand, og Perikles trykkede den med et muntert
Smil.
Skyggerne sænkede sig, men endnu langt ud
paa den dæmrende Aften lød Bægerklang og
muntre Samtaler paa Ions Terrasse. I Havet var
Purpurglansen efterhaanden udslukket, men endnu
flammede den i de med Kieren atter og atter
fyldte, skammende Bægere.
Paa sælsom Vi’s var Perikles’s skjønne, muntre,
slagfærdige Mundskjænk tilsidst blevet Midtpunktet
i den hele Kreds. Enhver vilde kun lade sit Bæger
fylde af ham. Enhver vilde opfange et Blik fra hans
straalende Øjne eller et skjemtende Ord fra hans
Mund. Da Krysilla en Gang ytrede et Ønske om
en særlig skjøn Drueklase, der haug ned fra
Tralværket, skyndte den altid flinke og villige
Mundskjænk sig med at plukke den og bringe den til
Herskerinden. Krysilla rødmede, rødmede for
Slaven — og Ingen undrede sig derover. Ion
billigede det ikke, men fandt det forstaaeligt. Og
saaledes drejede tilsidst Alt sig om den forklædte
Milesierinde. Endskjønt hun for Spøg havde gjort
sig til Slave, herskede hun dog!
Tilsidst spurgte Ion, der ikke mindre flittig
end Gjæsterne havde taget for sig af sin egen
8*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
