Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Solens Straaler. Maager flagrede omkring Masten
med deres hvidrandede lange Vinger, og hele
Flokke af Delfiner fulgte den hvide Skumstribe,
som Kjølene, idet de bruste gjennem Bølgerne,
efterlod bag sig. I kaad Leg slog de omkring sig
med deres spaltede Halefinner, boltrede sig i
Skum-livirvlerne og sprang op over Havfladen, for paa
Ny at begrave deres sorte, glinsende Kroppe i
Bølgedalene.
Ved Nattens Frembrud lod Perikles Flaaden
ankre op for Tenos. Rorknægtenes ensformige
Sang forstummede tillige med Aarernes Slag i
Vandet; i den rene, straalende Æther funklede
Stjernerne, og mod Øst slog Maanens Lys sin gyldne
Bro over Havet.
Perikles stod tankefuld ved Fartøjets Ræling,
medens Alt omkring ham sank i Slummer.
Da gled en blød. varm Haand ind i hans.
„Hvorfor ser du saa tankefuld ned i Bølgerne?"
spurgte Aspasia. „Længes du ned til Nerevs’s
ambrosiske Døtre, der paa deres rosenrøde Fødder
vandrer igjennem det krystalklare Dyb?"
Hendes Stemmes rene Sølvklang vakte
Drømmeren.
Perikles svarede med et Kys, og de tvende
Elskende begyndte en Samtale, under hvilken de
efterhaanden ligesom i Drømme saa det hele Hav
i det klare Maanelys befolkes med levende
Skikkelser. Op af Bølgerne dukkede Nerevsdøtrene,
ridende paa Havets Dyr, medens Flokke af Tritoner
samlede sig og blæste skingrende Fanfarer paa
deres Muslingeskaller; frem stævnede dernæst Hav-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
