Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
den var hejliget. Ikke uden indre Bevægelse saå
Perikles over imod Øhavets ældgamle, ærværdige
Perle. Han kom den Dag i Hu, da som en Gave
fra Guden den rige gyldne Skat var svømmet over
fra denne 0 til Athen. Men heller ikke
Skibsfolkene lod den af Guderne elskede 0 uænset.
Fra den hele Athenienserflaades høje Rælinger
klang mægtig ud over det morgenlyse Hav en
mangestemmet Pæan til Apollon, den ioniske
Stammes Skytsgud.
Fra nu af lød Sang og høje Udraab uafbrudt
paa Skibene, og glad Bevægelse herskede overalt, thi
endnu samme Dag skulde man naa Hjemmets Kyst,
og jo nærmere de elskede Bredder kom. des
hurtigere syntes Fartøjerne, drevne frem af de for
Yinden svulmende Sejl og de dobbelt kraftige
Aaretag, at bruse hen ad deres vaade Vej.
Timerne svandt, og allerede havde man Tenos
og Andros langt bag sig. I et fint Sølvskjær saas
nu over Keos Evbøa-Højderne mod Nord. Til
Venstre hævede Æginas granbevoxede Bjerge deres
høje og takkede Tinder, omgivne af det samme
blaanende Sølvskjær. Et let fløjlsblødt Slør syntes
at bedække Alt,
Men springende langt frem imellem de tvende
Øer og med en Halvkreds af skjønt formede Højder
bag sig, steg nu Attikas Kyst op af Havet.
Utallige Blikke søgte den — med glad
Bevægelse blev den hilset. Men paa Havet er
Afstanden skuffende. Allerede var Solen dalet dybt imod
Vest, før man havde naaet Sunions vinkende
Forbjerg, der ragede stejlt op i Bølgernes Brænding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
