Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Hipparete sagde disse Ord aldeles rolig og
uden den ringeste Tanke om Frygt. Man havde
indskærpet hende, at hun ikke skulde være bange
for Slanger under sin Vandring, og hun var det
heller ikke. Hun vidste, at Guden Erekthevs
skjulte sig i deres Skikkelse. Hun var ikke blevet
bange for den langt større Slange, hvorfor skulde
hun da nu frygte for den lille her?
Men Guden ved hendes Side blev grebet af
Rædsel. Den falske Erekthevs begyndte at skjælve
for den virkeliges Vrede. Med stive Blikke stirrede
han imod Krogen og saå, at virkelig en Slange
bugtede sig derhenne. Det fromme Barn var
overbevist om, at intet Ondt kunde vederfares hende,
og at hun stod under Erekthevs’s Beskyttelse, men
Guden selv skjælvede under sin Guddomsmaske,
skjælvede for den giftige Orm.
I dette Øjeblik lød Støj og høje Stemmer
udenfor Grotten. Det var en Folkesværm, der fra
Ilissos kom ilende ud imod Piræevs med jublende
Udraab: „Flaaden fra Samos løber ind i Havnen!
Perikles er kommet! Leve Perikles, Olympieren !b’
Med et mørkt Lyn i sine Øjne og en harmfuld
Trækning om Læberne for den først ved sin Angst
og nu ved sin Forbitrelse afslørede Erekthevspræst
i Vejret.
Han raabte til Barnet, at hun skulde skynde
sig med ham ud af Grotten. Rolig tog Hipparete,
ogsaa nu ihukommende sit Hverv, det hellige
Kai-op fra Jorden. Præsten greb hende ved Haanden
og trak hende med sig op igjennem den mørke
Gang. Hvor den hemmelige Vej mundede ud i
Aspasia. II. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
