Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Akropolis, og den lille udvalgte Skare vandrede
nu omkring for i Ro at betragte Alt.
Fidias’s Aasyn var i Dag ikke som ellers
alvorligt og grublende; hans Øjne straalede, og hans
Pande var lys og klar.
Med inderlig Glæde omtalte Perikles, hvorledes
han, skjønt han havde set Paabegyndelsen og den
videre Fremadskriden af alle disse Arbejder, dog
efter sin enaarige Fraværelse fra Athen havde havt
den hele Overraskelse af et tilendebragt Værk, om
hvis Herlighed, nu del: var fuldendt, han ikke forud
havde havt nogen Anelse. Og paa Ny nævnede
han med Berømmelse, hvorledes saa mange og saa
herlige Værker vare blevne fuldendte i en kort
Række af Aar, ligesom udsprungne af et eneste
Hoved.
Men Fidias svarede, at dette Under ikke skyldtes
ét Hoved men de tusinde kunstfærdige Hænder, der
tjente dette Hoved. Og de havde endda ikke saa
meget tjent ét Hoved som én Aand, der besjælede
Alle i den skjønneste Samklang.
Medens Mændene saaledes i en glad og løftet
Stemning lod deres Øjne ligesom beruse sig i al
den nye Herlighed og gav deres Følelser Luft, saå
man Aspasia, vel opmærksomt, med straalende Øjne
og blussende Kinder, men i Tavshed betragte
Fidias’s, Iktinos’s og deres Disciples Arbejder.
Hendes Tavshed overraskede selv Fidias, den
Tavseste blandt Mændene, og med det alvorlige
Smil, der var ham ejendommeligt, sagde han
tilsidst, henvendt til Aspasia:
„Hvis min Hukommelse ikke skuffer mig, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
