Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
sippe skulde forlade sin Ægtefælles Hus og
trykkede det sidste Kys paa sine Sønners Pander, før
hun forlod dem for bestandig, da blev pludselig
Perikles overmandet af en forunderlig Følelse; det
forekom ham, at man dog alligevel ikke kunde
sønderrive et helligt Baand, der engang havde
forbundet to Menneskehjerter, uden at noget af
Hjerteblodet blev udgydt med det Samme.
Telesippe havde født ham Børn, Børn, der bar
hans Træk, Spor af hans Væsen i Ansigtet, Burde
den Kvinde, som havde født ham Børn med hans
Træk. ikke altid være ærværdig og hellig for ham?
Telesippes Børn bar den ukrænkelige Moderrets
Mærke paa deres Pander. Denne Arv efterlod hun
ved sin Bortgang til sine Børn og sin Mand.
Perikles blev sig alt dette klart bevidst, da Telesippe
forlod hans Hus.
Før havde han med et koldt, alvorligt
Haandtryk taget Afsked fra hende; nu greb han endnu
en Gang den Kvindes Haand, som havde født ham
Børn, og en Taare faldt ned paa den. Og da
Telesippe allerede for længe siden havde forladt Huset,
stod Perikles endnu meel tankefuldt bøjet Hoved,
grublende over et Spørgsmaal, som ingen
menneskelig Visdom endnu har løst.
Forunderlig vil til evig Tid Menneskenes
Rettigheder og Pligter krydses og slynge sig ind i
hinanden.
For Perikles og hans Ægteskab vare
Terningerne kastede.
Vendepunktet i hans huslige Liv havde et
Dobbeltaasyn som næsten alle jordiske Ting. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
