Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Billedhuggers Øje. Jeg benægtede det. Men
Aspasia henviste mig til, at vi Mænd dog overgiver
vore Hustruer til Lægernes Øjne og Hænder, om
end kun i vor egen personlige Nærværelse, og at
vi altsaa undertiden er tilbøjelige til at betragte
andre Hensyn som højere end Hensynet til
Blufærdigheden. Det er et Vink fra Guderne, at
Tilfældet netop har ført eder hid, for at I som vise
Mænd kan afgjøre Sagen.4’
„Uden Tvivl", sagde Protagoras, „gives der
Hensyn, der staar højere end Blufærdigheden,
saavel som Bevæggrunde, der kan undskylde den
tilsyneladende Krænkelse af den. En af disse
Grunde har allerede Aspasia selv anført, Jeg
tilføjer: hvad skulde der blive af den bildende Kunst,
hvis det Skjønneste knibsk unddrog sig Kunstnerens
Øje? Skjønheden har ikke alene Pligter imod sig
selv. Hvad Naturen med ødsel Haand har skjænket
den, bør den lade komme Kunsten til Gode. Det
Skjønne tilhører i en vis Forstand altid det Almene,
og dette lader sig ikke sin Ret dertil berøve.
Overhovedet er Skjønheden i Følge sin Natur noget
Flygtigt, Noget, som i og for sig kun er til for
sin Samtid, og som ikke paa nogen anden Maade
kan bringes til Efterverdenen og foreviges, end
ved at Digterne forherliger det i deres Sange, som
Homeros med Menelaos’s Hustru, eller ved at en
Billedhugger saa vidt muligt bevarer den levende
Skjønhed i Marmor eller Malm for saaledes at lade
den gaa i Arv til kommende Slægter."
..Efter din Mening", sagde Perikles, „skal altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
