Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
spottende Udtryk, og han sagde: „Du paastaar
bestandig, o Protagoras, at der ikke gives nogen
absolut Sandhed, og du er dog selv den Mand, eier
formaar at give den mest glimrende og
uomstødelige Oplysning om Alt, hvad man nu en Gang vil
spørge om."
„Det er bedre", svarede Protagoras, „aabent
at udtale sin Mening end med falsk Beskedenhed
at foregive Intet at vide, men alligevel altid at
ville vide Alt bedre end Andre."
„Jeg stræber efter den Viden, som jeg ikke
ejer," sagde Sokrates. „Men du nægter enhver
Mulighed deraf. Skal vi allerede opgive det
menneskelige Tankearbejde som frugtesløst, netop som
vi lige har begyndt det?"
„I ethvert Fald hellere",’ svarede Protagoras,
„end med grublende og gnavne Betragtninger at
ville ødelægge det helleniske Livs Friskhed og
Harmoni."
„Nu forstaar jeg," bemærkede Sokrates, „at
der gives Mennesker, som. fordi de skatter den
Kunst at tænke ringe, saa meget des herligere
uddanner den Kunst at tale. Thi da de Tanker,
som de udtaler, efter deres egen Tilstaaelse ikke
har noget ubetinget Værd, saa kan det kun være
de glimrende Ord, hvormed de virker paa
Tilhørerne."
„Der gives ogsaa saadanne Mennesker,"
svarede Protagoras, „som forsømmer Talens Kunst,
fordi de tror, at man bag deres forstilte Enfold vil
søge Dybsindighed, bag deres Stammen et Orakels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
