Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Visdom, og bag deres beskedne Spørgsmaal en
overlegen Aands Nedladenhed."
„Det tykkes mig bedre", sagde Sokrates, „at
tvinge Menneskene til at tænke ved at stille
Spørgsmaal til dem, der forstyrrer deres Magelighed, end
ved hurtige, altid rede Svar, der er saa bekvemme
for Spørgeren, at vænne dem til Tankeløshed."
„Det er bedre", svarede Protagoras, „ingen
Tanker at have end med Virkelighedens Jordbund
bag sig at ride paa Skyer og Luftsyner og tabe
sig i det Grænseløse. Imidlertid er en saadan
Selvfordyben i den ubegrænsede Tanketaages
Verden ofte forklarlig. Der gives sikkert saadanne
Mennesker, der er tvungne til at jage efter
Begreberne, fordi Guderne har nægtet dem Evnen
til at give deres Tankebilleder Liv og Form."
„Der gives ogsaa saadanne Mennesker," sagde
Sokrates, „der praler med Billeder, fordi Evnen
til at gribe de rene og klare Begreber er dem
nægtet."
„Og det er netop hine gnavne Grublere,"
vedblev Protagoras, „der gjør Dyden saa kjedsommelig,
fordi de evig og altid skal snakke om den."
„Unægtelig fortjener de Individer større
Beundring", svarede Sokrates, „der helt lægger Dyden
til Side for aldrig at komme ud over en skjøn og
elskværdig Sanselighed."
„Saa længe Sanseligheden er skjøn og
elskværdig," indvendte Protagoras, „er den bedre end
den nødtvungne Forsagelse hos dem, der paa
Skjøn-hedens og Nydelsens Omraader udsaar den ængste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
