Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24fi
Aspasia havde hidtil kun været vant til at
hvile paa Hynder og Tæpper; nu lærte hun, at det
ogsaa var muligt at lejre sig paa grønne
Græsbænke, paa Mos, Urter og Grannaale. Naar de
saaledes nu og da satte sig paa et smukt Sted,
bragte en Slave paa Perikles’s Vink strax en af
de Bogruller, der indeholdt Homers Sange, og
Aspasia læste da paa sin Husbonds Bøn op deraf
med sin skjønne, klare Stemme. Uden den gamle
Sanger havde de ikke villet besøge Atriderigets
Ruiner, og først efter at have set disse, forekom
det dem, at Homeros i sin sande Skikkelse var
gaaet op for dem.
Hertil knyttedes nu og da en lille flygtig
Menings-strid, naar Perikles altfor begejstret tabte sig i
Lovtaler over den patriarkalske Heltetid, medens
Aspasia hellere vilde søge Menneskehedens Ideal
i Nutiden eller Fremtiden.
..Hos Homeros", sagde Perikles en Gang. „tror
jeg at finde en betydningsfuld Lære, at nemlig
Mennesket en Gang har været et Dyr og
efterhaanden er blevet Menneske. Man ser hos ham,
især i Odysseen, hvorledes dette lidt efter lidt er
gaaet for sig. Overalt lægger han Hovedvægten
paa det Menneskeliges Sejr over det Raa og
Dyriske. Overalt skildrer han os denne
Menneskelighedens Kamp med de endnu ikke fuldstændig
overvundne Rester af Dyriskheden. I de vilde
Læstrygoner og Kykloper viser han os, hvad vi
engang har været, Overfor disse vilde
Halvmennesker udmaler han sindrig den ædle menneskelige
Følelse, stiller Menneskeæderne overfor de gjæste-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
