Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Sindsro og flygtige Blikke betragtede det Frem-,
mede og Nye som noget Tilfældigt og Forbigaaende,
var dog Alt af en skjæbnesvanger, hemmelig
Betydning for dem og føjede sig som et forudbestemt
Led betydningsfuldt ind i hele deres Tilværelses
Kjæde, og uden at mærke eller ane det, skred de
deres indre Livs og Skjæbnes Omvexlinger og
Fuldbyrdelse i Møde.
Fra Højdeflader, der strakte sig op i Skyerne,
nød de Rejsende ofte vidunderlige Udsigter vidt
ud over Hellas. Undertiden saå de ogsaa i den
fjerneste Synskreds de skinnende Toppe af
snedækkede Bjerge. En Dag vare de før Morgengry
brudte op og drog over de endnu natte dunkle
Bjergstier.
„Fryser du i den kolde Morgenluft?" spurgte
Perikles den skjælvende Aspasia.
..Denne triste, nattegraa Bjergensomhed faar
mig til at gyse!" svarede hun. „Det forekommer
mig, som om vi ikke længer vandrede paa Hellas’s
Jord, og som om vi var forladte af alle
Hellener-guder!"
I dette Øjeblik fængsledes Perikles’s Øje af
en lille gylden Sky, der langt imod Nord blev
synlig i Randen af Horizonten. Han henledte ogsaa
Aspasias Opmærksomhed derpaa. Den lille gyldne
Sky voxede lidt efter lidt men blev bestandig staaende
paa det samme Sted og ståk forunderlig af imod
Nattehimlens øvrige ensformige Graa. Efterhaanden
flk Skyens Overflade en mærkværdig Tydelighed og
fastere Omrids, der snart ikke længer syntes at
kunne tilhøre en Sky. Det lignede en fjern gylden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
