Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Eng, paa hvilken salige Guder vandrede. Og
virkelig, da Morgenen gryede, og Linierne af fjerne
Højdedrag traadte frem, da udbredte Glansen sig
mere og mere, og Vandrerne indsaa, at det ikke
var nogen faststaaende lys Sky men den
snedækkede Top af et fjernt Bjerg, der blev belyst af den
endnu ikke synlige Sol.
„Det er, tænker jeg, Toppen af det thrakiske
Olymp, Gudebjerget!" sagde Perikles oprømt
til Aspasia. „Ser du, at Hellas’s Guder endnu ikke
har forladt os? Fra deres fjerne Sæde. hvor de
troner i evig Klarhed, sender de os en Hilsen i denne
triste Ensomhed!"
„De vil sige os," svarede Aspasia smilende,
„forglem ikke os og alt det Skjønne helt i det
mørke Dorerland!"
Men snart naaede de Rejsende fra nøgne
Højder ned i det arkadiske Lavlands skovrige,
kilde-sprudlende Dale. Utallige venlige Smaafloder
slyngede sig, snart larmende, snart blot svagt
mumlende, ned ad de skovklædte Skraaninger.
Paa Engene stod trods Sommerheden det yppige
Græs bestandig frisk og frodigt. Rundt om løftede
Elme og Bøge., Plataner og Ege deres grønne
Kroner imod Himlen. Dalene gjenlød af
Kvæghjordes Brøl. Overalt mærkede de Rejsende, at
de befandt sig paa den bukkefodede Guds
Enemærker, Hyrdeguden med Lossens rødlige Skind
omkring Skuldrene, til hvis Ære rundt om paa
.alle disse Højder Offerblodet purpurfarvede den
lodne Vædders hvide Bryst.
Overalt fandt man Gudens simple, af Elmetræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
